Der er ingen ynk her, kun glæde! Jeg er glad og motiveret, og jeg er lykkelig over, at jeg endelig gør noget rigtig godt for mig selv.
Jeg lever ikke i idéen om at der findes et kropsideal, selvom der uden tvivl eksisterer et. Jeg synes, at der er plads til alle, og hvis man er tilfreds, så er man perfekt. Men en dag opdagede jeg, at jeg ikke var tilfreds, og at mit selvværd blev mindre imens min krop blev større.
Der ligger lidt et tabu omkring det, at være ung og rent faktisk ville tabe sig, og jeg har lidt et indtryk af, at det er noget, som omverdenen straks fraråder én. Måske som en efterdønning af anoreksi-bølgen i 2011 og som et, jo egentlig postivt, resultat af mediernes nye tiltag i forhold til at nedlægge kropsidealet og portrættere kroppe i alle afskygninger.
Men der er ikke noget galt i, at tage sig selv alvorligt, og jeg vil ikke lægge skjul på min oplevelse af at skamme mig over mig selv, og jeg vil ikke skamme mig over, at jeg vil tabe mig.
Jeg regner virkelig ikke med, at der er nogen der kommer til at læse med, så det er for min egen fornøjelse, at jeg har bloggen her, for jeg har ærligt talt ikke så meget andet at give mig til.
Og så er det bare rart at være ærlig engang imellem. At få nogle ord ud. Og bryde hvad der i min optik er et tabu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar