I dag er det 10 dage siden jeg startede kuren, og på min gåtur gik jeg og tænkte lidt.
For på en måde føler jeg, allerede, at jeg er gået i stå. Måske fordi, at tallet på vægten ikke går nedad dagligt, måske fordi jeg ikke synes, at det er særlig udfordrende. Jeg ved det ikke, men jeg tror det er en kombination af de to.
Men:
Tallet går ikke nedad hver dag længere, fordi det ikke er en chokfase længere. Nu er det vel de reelle kilo, der begynder at ryge, og det er vel det, der skulle tage en uge ad gangen.
Kroppen må vel også være igang med en omlægning, for den får ikke sukker, brød, frugt eller andre hurtige kulhydrater.
Det er virkelig nu, at jeg skal have tiltro til processen, for jeg kan nærmest ikke gøre mere end jeg allerede gør, jeg ved ikke hvad det skulle være i hvert fald. Det er nu, jeg skal huske, at ting tager tid, og at kroppen gør sit nu, imens jeg gør mit. Alle mulige processer, som jeg ikke kan sætte skub i eller følge med i, selvom jeg for alt i verden godt gad begge dele. Alle de processer forestiller jeg mig, er i gang med at æde mit overflødige fedt væk, det må jeg have tiltro til i hvert fald.
Og det med, at det ikke er særlig udfordrende, det er nok lidt kækt at sige, og jeg håber ikke, at jeg jinxer noget. Men jeg synes da hurtigt jeg har vænnet mig til at leve af proteiner.
Jo mindre man spiser kulhydrater, des mindre får man lyst til det. Jeg gør i hvert fald, og det er jo super smart! Hvorfor så spise det? Jeg mærker desuden også fordelene i min krop allerede, dels den forsvundne trang, men også dels et fordøjelsessystem, der er kommet op på mærkerne. Og så føler jeg mig heller ikke oppustet, som jeg gjorde før.
Nå. Jeg tror egentlig mest, at det her er for at minde mig selv om, at jeg gør det godt. Og at jeg altså kun har været i gang i 1,5 uge. Resultaterne begynder først at kunne ses efter en måned med sådan noget her. Så der er god tid, og jeg er godt på vej. 12 uger, siger Casey Ho.
Bevar tålmodigheden, troen, drømmen og viljen, og håbet og glæden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar