"Har du ikke tabt dig?"

I dag så jeg, og snakkede med, min chef for første gang siden juni. Det første hun sagde var, "Har du ikke tabt dig?" hvortil jeg stolt kunne svare at, jo, det har jeg dag. "Hvor meget?" "Omkring 6 kilo," "Aha, jeg havde gættet på 7".

Det er jo fedt! At det kan ses!
Heldigvis er jeg ikke i nærheden af at være tilfreds.
Jeg sætter så stor pris på, at jeg har sat mig et mål, der hedder 65 kilo, og at jeg ved, at det ikke er rigtigt godt, før jeg når der til. Det gør noget psykisk for mig, at jeg har det her tal, for jeg er god til at twiste min opfattelse af det jeg ser i spejlet, og så bliver det en subjektiv bedømmelse. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Men tallene er er kontante og objektive, og det virker.