Første fase er slut. Angrebsfasen. Hvordan gik det så? Blev jeg angrebet? Overlevede jeg?
Ja. Jeg blev angrebet, men jeg føler mig ikke angrebet. Faktisk, så synes jeg, at det er gået skræmmende nemt. Og med skræmmende mener jeg, at jeg, som altid, er bange for, at det ikke holder. Men det holder, så længe jeg holder fast, og jeg har ikke tænkt mig at slippe, før jeg når målet.
Men nemt, hvor nemt? Og hvordan nemt?
Jo, nemt fordi, jeg har ikke haft nogle cravings efter noget, jeg har ikke følt mig fristet, sulten, udsat for grusomheder eller noget der ligner. Det er måske en god kombination af, at reglerne er meget overskuelige, og viljen er lavet af stål.
Hvad har jeg opnået under fase 1?
Jeg er kommet ned på 80 kilo, og er dermed helt klar til fase 2.
Jeg har lavet en buksetest og mærket fremgang.
Jeg synes ikke jeg fornemmer en dobbelthage i samme omfang som før.
Jeg har bevist, at jeg godt kan tabe mig.
Så med angrebsfasen er jeg altså kommet godt i gang, og jeg lover mig selv, at jeg ikke kommer til at gå i stå. Ikke noget med nogen nyhedsinteresse, ikke noget med noget.
Nu skal jeg bare lære at stole på processen, for fra nu af kommer det til at tage tid. Kiloene ryger ikke dagligt men ugentligt, og tålmodigheden skal findes frem, og angsten for, at det går i vasken skal destrueres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar