lørdag den 7. september 2019

Tanker før morgendagens vejning (uge 4)

Jeg er sgu lidt i tvivl om hvorvidt, jeg har tabt mig et kilo i morgen...

Grunde til, at jeg er i tvivl:
- Jeg har været på toilet 2 gange siden sidste uge, og det var, lad mig kalde dem, halve gange
- Jeg har spist uden at jeg egentlig var sulten (jf. "Hvis I der læser dette, er overvægtige, så er det fordi I spiser med et andet formål end at blive mætte")
- Jeg har lige spist aftensmad her inden sengetid
- Jeg har spist noget kød, der har indeholdt mere end 10% fedt


Grunde til, at jeg burde have tabt mig:
- Jeg har holdt dagenes struktur
- Jeg synes, at de fine sorte bukser faldt lidt ned på mig i dag på arbejde
- Jeg kunne teknisk set passe en str 80E (kontra 75G) i dag
- Ja altså, jeg har jo kun spist mejeriprodukter, kød og grønsager
- Jeg spiser i snit 1000 kalorier om dagen (uden at være sulten, vel at mærke)

Hm altså.
Derudover har jeg bemærket i den her uge, at jeg to dage følte mig fristet af at spise et stykke af en chokoladebolle.
Men det værste har nok været, når jeg har spist bare for at spise.
Og mine gåture har ikke været regelmæssige. Ved faktisk ikke hvor mange ture jeg har fået gået overhovedet.
Og så har mit humør egentlig været super svingende, men det hænger nok sammen med søvn og mave bøvl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar