Engang (sidste år) var mit mantra: "FUCK SYSTEMET". En god måde at opbygge en sund hverdag og en attitude, der går imod struktur og tal. Helt sikkert! Også en god måde at vende ansvaret væk fra sig selv, og skyde skylden på en anden. Det virker hver gang: Find en syndebuk, lad som om du kæmper, imens du synes, at det er synd for dig!
Hvis altså dit mål er, ikke at komme nogle vegne.
Ligesom i et skænderi bliver knuden kun større, når du bebrejder den anden part og glemmer at se ind ad.
Nu er der kommet nye boller på suppen, og mit mantra er: "Det er ikke systemet, det er dig selv". Og det er den sandhed, som jeg i lang tid ikke ville høre.
En sandhed, der kom frem, efter at have kigget lidt indad, tænkt over tingene. En sandhed, der giver mig ansvaret for min egen krop, mine egne valg og mit eget liv. En sandhed, der nok har været en lifesaver.
For med ærlighed kommer man længst. Ærlighed og erkendelser. At erkende, at jeg spiser for meget peanutbutter, at jeg snacker for meget, at jeg vejer for meget, at jeg laver for lidt. Alle sådan nogle ting, dem bliver man nødt til at indse. Og ingen af de ting er samfundets skyld. Det er min egen. For det er mit eget valg hvad jeg spiser og hvor meget jeg spiser. Det er mit eget valg hvad jeg laver og hvor meget jeg laver. Det er mit eget valg, at vælge hvilket liv jeg vil leve, hvilke mål jeg vil nå. Og det er mit eget ansvar at sørge for, at det liv jeg lever, er det bedst mulige. Mit eget ansvar at tage de rigtige valg. Mit eget ansvar at se sandheden og virkeligheden i øjnene.
Og det er klart, at det føltes skamfuldt at erkende, at jeg er overvægtig - for det er min egen skyld!
Men det er så sandelig også min egen skyld, at jeg endelig er på rette vej. Og det bliver min egen fortjeneste, når jeg når i mål. For jeg har taget ansvar for mit eget liv nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar